Muligheder for meningsfuld hjælp

Invester i mental sundhed og trivsel - som en værdi i sig selv

Naturen kan med fordel være det rum vi mødes i - både til fortrolig dialog, og til fællesskab, refleksion, restitution og udvikling.

Naturen bidrager med gode muligheder for pauser, ro, tryghed og nytænkning.

Eller lad os mødes i mit lokale i Hillerød, online eller på jeres arbejdsplads.

Individuel samtale

Ønsker du at sætte fokus på din egen trivsel? Måske du er belastet i arbejdslivet eller andre relationer, og har erfaringer med hvor udfordrende det kan være at yde omsorg for andre? Eller du ønsker at åbne op for emner og erfaringer i dit liv som tynger dig og påvirker din livskvalitet.

Jeg møder dig på en nærværende, lyttende og respektfuld måde hvor vi taler om det der fylder og er vigtigt for dig. Det der måske føles sårbart, skamfuldt og ensomt - både i dit arbejdsliv eller dit private liv.

I samtalerne sætter vi fokus på de værdier der er særlig betydningsfulde for dig.  Jeg hjælper dig med at udfolde din historie og bekymringer, og dialogen kan give flere nuancer og nye perspektiver. Vi finder frem til redskaber der kan give plads til det der er meningsfuldt for dig og virke afstressende.

Vi kan mødes i mit lokale i Hillerød, i naturen centralt i Nordsjælland eller på din arbejdsplads.

Vi kan også mødes online hvis du foretrækker det, eller hvis afstanden er for stor. Ved at mødes online, er jeg tilgængelig for dig uanset hvor du befinder dig. Samtalerne kan foregå på både norsk og dansk.

Står du i en aktuel svær situation relateret til dit arbejde eller private liv, og har behov for at dele med en der lytter med respekt og guider til ro og refleksion? Tag kontakt ved behov for en samtale hurtigst muligt.

Du er hjertelig velkommen til at henvende dig for samtale, uanset fokus eller baggrund. Både som leder, medarbejder og privatperson.

Forebyggende trivselsforløb

Ved at tilbyde sundhedsprofessionelle medarbejdere og ledere et forebyggende trivselsforløb, signalerer I som virksomhed en vigtig værdi: At de ansattes mentale sundhed og trivsel er værdifuld.

Forløbet stimulerer til åbenhed og dialog, og derved også til øget tryghed og godt fællesskab og samarbejde.

Samtaler omkring den enkeltes trivsel og tidligere erfaringer bidrager til forebyggelse af mistrivsel, stress, omsorgstræthed, skam og forråelse. Det forhindrer store omkostninger, både menneskeligt og økonomisk. Det styrker fokus på et sundt miljø for den enkelte medarbejder og for fællesskabet, til gavn for den faglige kvalitet og for patienter, borgere og klienter samt pårørende.

Trivselsforløbet kan indeholde følgende:

  • Workshop i forbindelse med introduktionsdage med fokus på sundhedsprofessionelles egne mentale sundhed - trivsel, belastninger og egenomsorg for medarbejdere og ledere

  • Oplæg for afsnitsledere med information om konceptet

  • Individuelle forebyggende trivselssamtaler

  • Supervision for mindre grupper

Forebyggende trivselsforløb kan tilbydes til nyansatte, nyuddannede, ledere, særligt belastede medarbejdere/afsnit/faggrupper samt studerende.

Forløbet inklusive antal samtaler sammensættes efter jeres ønsker og behov.

Samtalesalon

En samtalesalon er et nærværende samtaleforum der skaber en ramme for at tale sammen på en ny måde, og et godt værktøj til at dialog om vigtige emner gøres konkret og trygt.

Samtalesalonen tager udgangspunkt i et overordnet emne, og tilrettelægges med tankevækkende spørgsmål til dialog og refleksion. Deltagerne inviteres til at tage del i samtalen med deres egne tanker, synspunkter og erfaringer. Vi skaber rum for nysgerrighed og meningsfuld dialog om emner som kan opleves svære, eller som vi ikke har tradition for at tale sammen om i arbejdslivet. Dialogen kan foregå både samlet og opdelt i mindre grupper. Der er ingen forventninger til hvad eller hvor meget den enkelte deler, men blot en lyst til at belyse aspekter i forhold til ens egen mentale trivsel, eller det emne der tales ud fra.

Der er høj grad af inddragelse og anerkendelse.

Emnerne kan f.eks. være trivsel, samarbejde, egenomsorg, fællesskab, værdier.

Samtalesalonerne bygger på et etableret, frit tilgængeligt koncept udviklet af Borgerlyst (2015).

Tilrettelægges og faciliteres:

  • Ved en temadag eller et personalemøde, for en samlet personalegruppe eller en gruppe medarbejdere på tværs afsnit.

  • Som et gruppeforløb over 3 gange hvor der er mere tid til ro, refleksion og fællesskab.

Jeg kobler gerne konceptet med samvær og pause i naturen, hvor dialogen ofte opleves mere fri og afslappet. Samtidig skaber naturen rum for at vi sænker tempoet og slapper mere af.

Eventet eller forløbet tilrettelægges efter jeres hverdag og ønsker.

Tag kontakt for dialog om muligheder og udarbejdelse samt pris.

Samtalesalon for Sundhedsprofessionelle blev gennemført som et testforløb i samarbejde med Nordic Health Lab og Regionshospitalet Gødstrup i foråret 2023.

Link til rapport:

Ud fra jeres situation og individuelle ønsker, tilrettelægger jeg temadage, undervisningsforløb eller workshops som giver trygge rammer for dialog, refleksion og læring.

Emner kan være:

  • Omsorgstræthed - kan det forebygges?

  • Pauser i et travlt sundhedsvæsen

  • Fællesskabet som tryg og bæredygtig ramme

  • Sårbarhed blandt sundhedsprofessionelle - er der plads til det?

  • Skal vi tale mere om sygenærvær?

Workshop/temadag